Hvad gør jeg i anledning af...

For langt de fleste danskere medvirker kirken ved livets begyndelse og afslutning, samt ved højdepunkter undervejs.

Her kan du læse om disse kirkelige handlinger, og hvad du kan bruge kirken til.

Henvendelser om kirkelige handlinger til sognepræst
Lili Susanne Andersen, Kerte Præstegård, Kertevej 56,
5560 Aarup. Tlf. 64 43 12 47. E-mail: LSAN@km.dk

Præsten har ikke fast kontortid, men tager telefonen, eller tager imod i præstegården, når det er muligt.
Hvis præsten ikke svarer, er man meget velkommen til at indtale en besked på telefonsvareren.

Fødsel:

Et barns fødsel i Orte sogn registreres på kirkekontoret i Kerte Præstegård, det vil sige hos præsten Susanne Andersen. Jordemoderen/sygehuset sender en fødselsanmeldelse til præsten.
Forældrene behøver ifølge de nye regler IKKE at sende en fødselsanmeldelse til præsten.

Men: hvis forældrene er ugifte, og de ønsker fælles forældremyndighed, skal de udfylde og aflevere en Omsorgs- og Ansvarserklæring til præsten inden 14 dage efter barnets fødsel.
Blanketten Omsorgs- og Ansvarserklæring udleveres på sygehuset, eller man kan få den hos præsten - eller selv udskrive den fra www.personregistrering.dk
Hvis forældrene ikke ønsker fælles forældremyndighed, indleder Statsforvaltningen en faderskabssag.

Dåb og navngivning:

Barnet skal have et navn senest 6 måneder efter fødslen.
Hvis man ønsker barnedåb i Orte Kirke, ringer eller mailer man til præsten og aftaler en dato.
Der aftales også en dato for en samtale, hvor præsten fortæller om, hvordan dåbshandlingen foregår, og hvad den betyder. Ved samtalen fortæller forældrene præsten om barnets navn, og om navne og adresser på mindst 2 og højst 5 faddere. Man skal være døbt selv for at kunne stå fadder. Man kan være fadder fra og med cirka konfirmationsalderen.
Hvis man ikke ønsker dåb, skal barnet navngives alligevel, også inden det er fyldt 6 måneder.
Her skal man bruge en navngivningsblanket, som kan fås enten hos præsten eller på www.personregistrering.dk Den udfyldte blanket sendes/afleveres til præsten.

Voksendåb:

Hvis man ikke er blevet døbt som spæd eller konfirmand, kan man til enhver tid nå det endnu.
Voksne, der ønsker at blive døbt, skal afgive en skriftlig erklæring om, at man ikke tidligere har modtaget den kristne dåb.
Forud for dåben har den, der ønsker at blive døbt, nogle samtaler med præsten, en dåbsoplæring.
Til selve dåben skal der være min. 2 og max. 5 vidner. Vidnerne skal selv være døbt, og deres navne og adresser skal meddeles til præsten inden dåben.

Konfirmation:

Konfirmationen foregår på 7. klassetrin.
For at blive konfirmeret skal man være døbt - hvis konfirmanden ikke er døbt som lille, skal han/hun døbes inden konfirmationen.

Desuden skal konfirmanderne gå til konfirmationsforberedelse for at blive fortrolig med den kristne tro og gudstjenesten.
På skolen bliver der delt breve ud, mens konfirmanderne går i 6. klasse, og derefter kan man melde sig til.
Man er altid velkommen til at ringe og snakke med præsten vedr. konfirmation.
På hjemmesiden og i kirkebladet kan du finde datoer for konfirmationen en del år frem i tiden.

I august måned, når 7. klasse er startet, er der konfirmandindskrivning i kirken i forbindelse med en gudstjeneste, hvor både konfirmander, søskende og forældre kan deltage.
Der annonceres i lokalavisen og kirkebladet og her på hjemmesiden.
Kommende konfirmander og deres forældre er velkomne til at kontakte præsten for yderligere information og evt. aftale en samtale om konfirmationsforberedelsen.

Bryllup i kirken:
vielse - eller velsignelse af allerede indgået ægteskab

Hvis I gerne vil giftes i kirken, ringer/mailer I til præsten og aftaler en dato.
Her aftaler I også tid til en samtale forud for vielsen/velsignelsen.
Det er nødvendigt at indhente en prøvelsesattest hos kommunen forud for en vielse - et "bevis" for, at der ikke er nogen hindringer for at I kan blive gift. En prøvelsesattest må højst være 4 måneder gammel på bryllupsdatoen.
Prøvelsesattesten tager I med til præsten til samtalen, eller I får kommunen til at sende den.
Hvis I skal kirkeligt velsignes, efter I tidligere er blevet gift på Rådhuset, tager I vielsesattesten med til præsten.
Præsten skal endvidere have navne og adresser på 2 vidner. Ved samtalen med præsten aftales bl.a. hvilke salmer der skal synges. Aftale omkring pyntning af kirken træffes med kirketjeneren..
Ved kirkelig vielse/velsignelse skal mindst den ene part være medlem af folkekirken.

Dødsfald og bisættelse/begravelse:

Ved dødsfald kan de pårørende selv kontakte præsten og anmelde dødsfaldet, eller man kan få en bedemand til at ordne anmeldelsen sammen med de øvrige praktiske ting.
Anmeldelse af dødsfald sker til præsten i afdødes bopælssogn og skal ske senest 2 hverdage efter dødsfaldet.

Dødsfaldet registreres af præsten på baggrund af lægens dødsattest og afdødes dåbs- eller navneattest.
Aftaler om begravelsen/bisættelsen sker med præsten, og også her kan man få bedemanden til at hjælpe. Begravelse er en jordfæstelse, mens bisættelse er den højtidelighed i kirken, der går forud for en brænding.
De nærmeste pårørende har en samtale med præsten om dødsfaldet og begravelsen/bisættelsen, og der vælges salmer.

Navneændring:

Hvis man ønsker at skifte navn, kontaktes præsten der udleverer et skema, der skal udfyldes.
Du kan også selv finde skemaerne på www.personregistrering.dk
Her er også oplysninger om gebyrer for navneændring.
Nogle ganske få navneændringer er gratis, bl.a. navneændring på bryllupsdagen. Hvis man vil have gratis navneændring i forbindelse med bryllup, skal det ske inden for max. 3 måneder efter vielsen.

Andre navneændringer koster 470 kr. Pengene skal ikke betales direkte til præsten, men igennem et girokort, som findes på navneændrings-blanketten.
Kvitteringen afleveres til præsten, som så foretager navneændringen, hvis der ikke er lovmæssige hindringer for det. Læs mere på www.personregistrering.dk eller ring/mail til præsten.

Sognebånd:

Som medlem af folkekirken tilhører man som udgangspunkt det sogn, hvori man bor. Dog kan man løse sognebånd til en sognepræst i et andet sogn. Dette sker ved at rette henvendelse til den præst, man ønsker at løse sognebånd til. Ved sognebåndsløsning skal man også tage stilling til, hvilket sogn man ønsker at stemme i ved menighedsrådsvalg - enten i sit bopælssogn eller hos den præst, man har løst sognebånd til. Nærmere information kan fås hos præsten.