Ugens Ord

Anden søndag efter Helligtrekonger, søndag den 17. januar 2021


Denne søndags farve er grøn

Klik her og læs om de liturgiske farver.


Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:
Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa, og dér var Jesu mor med; også Jesus og hans disciple var indbudt til brylluppet. Men vinen slap op, og Jesu mor sagde til ham: »De har ikke mere vin.« Jesus sagde til hende: »“Hvad vil du mig, kvinde? Min time er endnu ikke kommet.« Hans mor sagde til tjenerne: »Gør, hvad som helst han siger til jer.«

Der var dér seks vandkar af sten; de stod der efter jødernes regler for renselse og rummede hver to til tre spande. Jesus sagde til dem: »Fyld karrene med vand.« Og de fyldte dem helt op. Og han sagde til dem: »Øs nu op og bær det hen til skafferen.« Det gjorde de så. Men da skafferen havde smagt på vandet, der var blevet til vin – han vidste ikke, hvor den kom fra, men det vidste de tjenere, som havde øst vandet op – kaldte han på brudgommen og sagde til ham: »Man sætter ellers den gode vin frem først, og når folk har drukket godt, så den ringere. Du har gemt den gode vin til nu.«

Dette gjorde Jesus i Kana i Galilæa som begyndelsen på sine tegn og åbenbarede sin herlighed, og hans disciple troede på ham.
Johannesevangeliet 2,1-11

Søndagens prædiken
ved sognepræst
Susanne Kreiler Holm Andersen

Man sætter den gode vin frem først.
Og så, når folk har fået godt at drikke, så finder man en dårligere vin frem, for ingen kan alligevel smage forskel på dét tidspunkt. Evt. strækker man den dårlige vin med vand.

Sådan gjorde man ind imellem ved festerne, som gæsterne ved brylluppet i Kana var vant til at komme til. Den gode vin først, dernæst den ringere.
Sådan gør Jesus ikke. Han skaber vand om til vin. Den bedste, bryllupsgæsterne havde smagt. For når Jesus er til stede, er alting godt.

Brylluppet i Kana er et vendepunkt. Hér skete det første af de tegn, vi hører om i Johannesevangeliet.
At skabe vand til vin var begyndelsen på de tegn, som Gud sendte til verden gennem sin Søn, Jesus.

Jesus skabte vand om til vin i Kana i Galilæa som begyndelsen på sine tegn og åbenbarede sin herlighed.
Og - hans disciple troede på ham.

Hvad er et tegn? Et tegn er et under, når vi hører det beskrevet i Johannesevangeliet. Vand til vin er første tegn.
Andet tegn er helbredelsen af den kongelige embedsmands søn i Kapernaum.

Det vigtigste ved et tegn er, at mennesker må kunne se bag om miraklet.
Altså at vi ikke bare registrerer et tegn, f.eks. da Jesus bespiste tusinder af mennesker med to fisk og fem brød.

Det er da et under, der vil noget. Men vi har først forstået det som et tegn, når vi kan sige os selv: "Så må Jesus jo være selve livets brød".
For det er dét, vi skal forstå underet som: noget, der er sket for et par tusinde år siden, og som stadig har betydning for lige præcis os.

Vi kommer aldrig til at udføre et bespisningsunder. Men vi kan føle samhørighed med Jesus, fordi han gjorde det - og dermed er han livets brød for os.

Vi kan ikke gøre vand til vin. Men vi kan føle samhørighed med Jesus, fordi han gjorde det, og dermed er han vintræet, vi er grenene. Skilt fra ham kan vi slet intet gøre.
Vores tekst i dag om brylluppet i Kana starter således:
"Den tredje dag var der bryllup i Kana…"
Det er ikke tilfældigt, at Jesu første tegn, brylluppet i Kana, sker på den tredje dag - det fører vore tanker hen på påsken og opstandelsen på den tredje dag.

Tredje dag er brylluppet i Kana.
Første dag var Johannes Døberens vidnesbyrd fra Jesu dåb: "Jeg så Ånden dale ned fra Himlen som en due, og den blev over ham. Han er Guds Søn!"

Anden dag var Jesu kaldelse af de første disciple.
Og disse disciple var med til brylluppet i Kana, på den tredje dag. Jesu mor Maria var også med ved brylluppet. Hun spiller en særlig rolle i beretningen, fordi hun netop kan se bag om underet. Hun ved, hvad der kan ske.

Ligesom Johannes Døberen troede hun, før hun så tegnet. Disciplene troede, da de havde set tegnet.
Vi i dag må tage fra noget fra begge sider: stole på, at disciplene så, hvad de så, og dernæst troede.
Og dertil lægge, at Maria og Johannes Døberen havde set det allerede på forhånd.

De havde set ved Ånden, at det var sandt: at Jesus er Kristus, Guds Søn.
Amen.

Salmer

557
256
703
252

Her vil ties, her vil bies
Højskolesangbogen: Spurven sidder stum bag kvist
Det er så yndigt at følges ad
i Højskolesangbogen: I sne står urt og busk i skjul

Hør melodierne til salmerne. Downloades fra
www.dendanskesalmebogonline.dk