Søndagshilsener og påskehilsener

Hilsener fra sognepræst
Susanne Kreiler Holm Andersen

Videohilsener fra sognepræst Susanne Andersen til pastoratets tre sogne, Skydebjerg, Orte og Kerte. Klik her

Fotograf: Vivian Hvenegaard



Søndagshilsen d. 17. maj 2020 fra Kerte Kirke.

Salme: DDS 747: "Lysets engel går med glans" v/ René Kappendrup og Frede Thorsen.

Velkommen indenfor i Kerte Kirke.
Vi lagde ud i dag med nr. 747 i Salmebogen og nr. 9 i Højskolesangbogen, "Lysets engel går med glans" sunget af vores kirkesanger René Kappendrup, som blev akkompagneret af vores organist Frede Thorsen på klaveret.

Danmarks kirker må åbne igen fra mandag d. 18. maj. Det er vi glade for. Vi åbner stille og roligt. I Orte Kirke Kristi Himmelfarts dag d. 21. maj kl. 10.15. I Kerte Kirke søndag d. 24. maj kl. 9, og i Skydebjerg Kirke samme søndag kl. 10.15.

Vi glæder os. Der bliver selvfølgelig ikke fyrværkeri og kransekage og kæmpe krammere.

Men der bliver i hvert fald store smil og fællesskab i Herren. Og en fryd og glæde over, at nu kom vi så langt. For "Alting har en tid". Selv ventetid har en tid.

Kender I denne tekst fra Prædikerens Bog, kapitel 3. Det er ord til denne tid:

Alting har en tid,
for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt.
En tid til at fødes, en tid til at dø.
En tid til at plante, en tid til at rydde.
En tid til at slå ihjel, en tid til at helbrede.
En tid til at rive ned, en tid til at bygge op.
En tid til at græde, en tid til at le.
En tid til at holde klage, en tid til at danse.
En tid til at sprede sten, en tid til at samle sten.

En tid til at omfavne, en tid til ikke at omfavne.
En tid til at opsøge, en tid til at miste.
En tid til at gemme hen, en tid til at kaste bort.
En tid til at rive itu, en tid til at sy sammen.
En tid til at tie, en tid til at tale.
En tid til at elske, en tid til at hade.
En tid til krig, en tid til fred.
(…)
For alt, hvad der sker, og for alt, hvad man gør, er der en tid.

Jeg husker meget tydeligt, at da jeg læste teologi i Århus, hvilket jeg gjorde i weekenderne, havde vi altid gudstjeneste i krypten i Domkirken søndag morgen, før vi havde undervisning.

Jeg stod i et vadested - skulle jeg blive ved med at være dansklærer, eller skulle jeg være præst, når jeg engang var færdig med teologiuddannelsen?

Dén søndag, hvor denne tekst om at Alting har en tid, blev læst højt, var det en stor trøst, for hvad resultatet end blev, så - havde alting en tid!

Det kan vi også minde hinanden om i denne Coronatid:
Alting har en tid!

Natten og dens søvn eller søvnløshed har også en tid. Her skal vi høre en dejlig aftensalme: nr. 769 i Salmebogen og 537 i Højskolesangbogen, "Sig månen langsomt hæver".

*** Salme v/ René og Frede***

Jeg kan rigtig godt lide disse sidste linjer:
Se nådig til min slummer,
og trøst mig i min kummer,
og trøst min syge nabo med!

En aftenbøn for både én selv og for den syge nabo og andre, man ved har det slemt.

Man beder om at kunne falde i søvn, for søvnen gør én så godt. Man beder om trøst for alt dét, der går én på.
Og den syge nabo er ikke bare naboen, men et billede på, at vi ikke kender andre menneskers plager, men at vi godt kan være sikre på, at enhver har sit, som Kingo siger i salmen "Sorrig og glæde":

Alle har sit,
stort eller lidt,
Himlen alene for sorgen er kvit.

Mange af os finder trøst i naturens fred og ro i denne tid. Derfor forstår vi sikkert denne sang, som vi nu skal høre: nr. 572 i Højskolesangbogen, I skovens dybe, stille ro.

**Sang v/ Frede og René: "I skovens dybe, stille ro".

Lad os bede Fadervor sammen:

Fader vor, du som er i Himlene,
helliget vorde dit navn, komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen, således også på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld,
som også vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde,
thi dit er riget og magten og æren i evighed.
Amen.

Velsignelsen Herren velsigne dig og bevare dig,
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig,
Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred.

Amen.

Tak fordi du var med her i Kerte Kirke i dag.
Måske ses vi til gudstjeneste eller arrangementer i kirkerne. En gudstjeneste har også "sin tid". Det kan være en dejlig tid.

Glædelig søndag
Pas på hinanden. Gå med fred, og må Gud være med jer!

Fra søndagens video.

Foto: Vivian Hvenegaard



Søndagshilsen d. 10. maj 2020.

Herren velsigne dig og bevare dig
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig
Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred!
Amen!

Kære alle derude i sognene!
Det er blevet søndag d. 10. maj. I morgen, mandag d. 11. maj, åbner dele af det danske samfund, som hidtil har været lukkede. Dog endnu ikke kirkerne.
Men nu varer det ikke længe! Kirkerne åbner for gudstjenester efter mandag d. 18. maj.
Vi venter endnu på retningslinjer fra Kirkeministeriet med hensyn til detaljerne. Men:

Man vil kunne komme i kirke Kristi Himmelfarts Dag, torsdag d. 21. maj: kl. 10.15 i Orte Kirke - og man kan komme til søndagsgudstjeneste d. 24. maj: kl. 9.00 i Kerte Kirke og 10.15 i Skydebjerg Kirke.

Vi forventer de samme regler, som vi hidtil har haft ved bisættelser og begravelser: der skal være 4 m2 kirkerum pr. person, og der skal holdes god afstand.
I vores tre små kirker i Skydebjerg, Orte og Kerte tror vi godt, vi kan finde ud af dét.

For nu at blive i det tekniske:
Vi kan sige velkommen til 13 kirkegængere i Skydebjerg Kirke, 16 i Orte Kirke og 21 i Kerte Kirke. Det vil vi glæde os til!
Vi har håndsprit og trykte salmeark, og vi holder god afstand. Et smil kan række hen over mange meter!

De seneste uger har kirkerne rakt ud til jer med videohilsener og billeder fra kirkerne, på hjemmesider og facebook. Tak til alle jer, der har set med. Og tak til jer, der har arbejdet med at skabe og udsende disse hilsener!
Vi håber, man har mærket Helligånden virke med gennem skærmen:

Hav en dejlig søndag - vi ses i kirkerne. Må Gud være med jer!

Med kærlig hilsen
Susanne præst.


Aftensol ved kirken den 4. maj



Søndagshilsen den 3. maj 2020. Fra Skydebjerg Kirke.

Herren velsigne dig og bevare dig
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig
Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred!
Amen!

Videohilsen søndag d. 3. maj 2020. Fra Skydebjerg Kirke.


René Kappendrup.

Velkommen indenfor i Skydebjerg Kirke.
Vi lagde ud i dag med nr. 29 i Salmebogen, "Spænd over os dit himmelsejl" sunget af René Kappendrup, som blev akkompagneret af Rasmus Mikkelsen.

Lørdag d. 2. maj skulle Laura og Magnús konfirmeres her i Skydebjerg Kirke. Det måtte vi opgive, ligesom alle andre kirker i landet har måttet opgive at holde konfirmationer i dette forår.
Tiden må vise, om vi som planlagt kan holde konfirmation i Skydebjerg Kirke lørdag d. 27. juni kl. 12.30. Det håber vi!


Rasmus Mikkelsen.

Dette er en hilsen til alle konfirmander. Og det er en hilsen til alle andre, der også længes efter åbne kirker.
Til brudepar og dåbsfamilier. Til familier, der har mistet én, de havde kær, og som ville blive rørt over at se, at mange mennesker ville møde op for at sige det sidste farvel.

Og ikke mindst er det en hilsen til alle jer, der gerne ville opleve en gudstjeneste igen. Med salmesang og Bibelord, forkyndelse og nadver. Bøn og velsignelse.

Så er der også jer, der savner at kunne gå ind i en kirke og bare være et menneske, der har noget at sige til Gud.
Bare gå ind i kirken, sætte sig og være til.
Vi har i tusind år bygget kirker i dette land, og hængt krucifikser op i dem.

Kirken er der for os alle. Også i disse måneder, men på en anden måde, desværre.
Ring til din præst, hvis du har brug for det. Præster vil sikkert også gerne mærke, at der er brug for dem!

Nu skal vi høre en dejlig salme: nr. 217 i Salmebogen, "Min Jesus, lad mit hjerte få".

Efter dén smukke salme er vi klar til at lytte til nogle ord fra Johannesevangeliet; faktisk præcis de ord, som vi skulle have lyttet til ved konfirmationen her i Skydebjerg Kirke i denne weekend, hvis vi havde kunnet holde den. Nogle helt centrale ord fra Johannesevangeliet.
Jesus sagde: "Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! I min Faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer?

Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er.
Og hvor jeg går hen, derhen kender I vejen".

Så er det, disciplen Thomas - ham vi kalder "tvivleren" - ligner et spørgsmålstegn: Ja, men Herre, når vi ikke ved, hvor du går hen, kan vi vel heller ikke kende vejen?!
Jo, I kan! Svarer Jesus.
For Jeg er vejen og sandheden og livet. Ingen kommer til Faderen uden ved mig.

Nåh… Det er Jesus, der ER vejen. Og sandheden. Og livet.
Det er ikke noget indviklet, svært eller filosofisk eller mystisk.

Hvad betyder det, at Jesus er vejen?
Det betyder, at: Jesus er på én gang målet - OG vejen hen imod målet.


Krucifikset i Skydebjerg Kirke.

Det vil sige, at når man går hen ad vejen, hen mod målet, som er mødet med Jesus - så ER man allerede ved målet, mens man går!
Jesus er målet, og han er vejen hen imod målet.
For gennem troen på ham og dén sandhed, han åbenbarer, er der adgang til det evige liv med Jesus.

Jesus selv var jo altid på vandring. Hans liv var en vej.
Der var altid en vej, han skulle gå. Og han standsede altid på vejen, når nogen havde brug for ham.
Han kunne ikke gå forbi.

Og mens han gik disse veje, så var han selv vejen.
Og det er han stadig, når han heller ikke kan gå forbi os uden at standse op, for derefter at gå ved vores side.
Uanset om vi er unge eller gamle.

Vi må huske på dette håb, midt i alt dét, der kan virke håbløst.

Men - Kære konfirmander! Vi glæder os til at se jer, NÅR konfirmationsdagen kommer, hvor I skal have bekræftet jeres dåb.

Og kære alle i andre, der også længes mod åbne kirker, med gudstjenester, bryllupper og dåb.
Og længes efter en dybfølt afsked med de kære: vi glæder os også til at dele jeres glæder og sorger med jer, i åbne kirker.
Amen.

Sang v/ Rasmus og René: Nu er jord og himmel stille.

Fader vor
Fader vor, du som er i Himlene,
helliget vorde dit navn, komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen, således også på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld,
som også vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde,
thi dit er riget og magten og æren i evighed.
Amen.

Velsignelsen Herren velsigne dig og bevare dig,
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig,
Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred.
Amen.

Tak
Tak fordi du var med her i Skydebjerg Kirke i dag. Hvad fremtiden vil bringe for gudstjenester i kirkerne, ved vi ikke lige nu. Vi må vente - i tro, i håb og i kærlighed.

Glædelig søndag Pas på hinanden. Gå med fred, og må Gud være med jer!



Søndagshilsen den 26. april 2020. Fra Orte Kirke.

Herren velsigne dig og bevare dig
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig
Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred!
Amen!

Velkommen indenfor i Orte Kirke.
Vi kigger indenfor i Orte Kirke, fordi kirken ser noget anderledes ud, end det var planlagt.

Parkeringspladsen udenfor skulle have været fyldt op til sidste plads denne weekend. Kirken skulle have været fyldt op til sidste plads.

Orte Kirkes 19 konfirmander skulle have været her, med sommerfugle i maven og i det fineste tøj, man kan opdrive.
2 gange skulle de have sagt det lille ord "Ja". De skulle have bekræftet deres dåb med "Ja".

Frisørerne ville have haft travlt i morges med at sætte konfirmandhår. Nu er det nogle helt andres hår, de sætter.
Kort sagt: konfirmationerne skulle have været lørdag d. 25. april og søndag d. 26. april.
Nu er de udsat til henholdsvis d. 27.-28. juni og d. 29. august. Og dét kan vi jo heller ikke være sikre på. Vi håber, vi får lov, for vi holder 2 konfirmationer hver af de 3 dage, altså i alt 6 konfirmationer ved Orte Kirke.

Så dette er en hilsen til jer konfirmander og jeres familier. Vores kirketjener Ingrid med de grønne fingre har oven i købet lavet alterbuketter i samme farver og blomstersorter, som hun ville have gjort til konfirmationen.

Samtidig sender vi også en hilsen til alle andre, der går i uvished om bryllupper og barnedåb, eller måske tanker om hvordan en kommende afsked i kirken med deres kære kan komme til at foregå.
Og hilsenen er til alle, der går i uvished med tanker om sygdom, isolation og længsel efter fællesskaber.

Vores dygtige kirkesanger René Kappendrup vil nu synge kirkens hilsen til jer, akkompagneret af vores dygtige organist Frede Thorsen på klaveret.

Til slut i videohilsenen skal vi synge "Du, som har tændt
millioner af stjerner".
Men først kommer nu sangen "Linedanser", en rigtig konfirmationssang, skrevet af Per Krøis Kjærsgaard.
Nr. 145 i Højskolesangbogen.

Linedanser.Musik & Tekst: Per Krøis Kjærsgaard

1 - Kære linedanser, udspændt
ligger foran dig
selve livet du fik givet gå nu kun din vej
Du må turde træde ud
hvor dit liv kun er dit
Det briste eller bære må
dette ene skridt
Give fra dig hvad du magter
da ser du
en dag du nåede ud
og danser til
himmelens stjerneskud

2 - Kære linedanser
hop nu ud ved siden af.
Se dig danse bare sanse
gøre hvad du ka'.
Være én, men én iblandt.
Og mødes så du gror.
Ja vent dig meget fra den kant;
Denne er din jord!
Tro mig når jeg siger til dig
det største - det ser man kun i det små.
Og kigger du opad er himlen blå.

3 - Kære linedanser, ser du
livet er et net,
øjeblikke tro blot ikke
dansen kun er let.
Og en dag gør livet ondt
det ved jeg at det vil.
For livet er et liv på trods
smerten hører til.
Ud af sorgen vokser lykken,
og livet i påskens evige fest.
De stærkeste rødder har træ'r i blæst.

4 - Line danser - vælge livet
hvilken er din vej?
Følge hjertet uforfærdet
Sige ja og nej.
Verden spørger tit hvordan
og alt for lidt hvorfor.
Der er så mange ting man kan
stå for det DU tror!
Gid du aldrig mister modet,
og lader det onde uimodsagt.
Når viljen befries, - da falder magt.

5 - Linedanser i det høje
dans vidunderligt!
For det næste er det bedste:
glæden ubestridt!
Tænk at få balancekunst
Så helt ufatteligt!
At modtage sin stang og snor
ganske kvit og frit.
Uanset om du nu tror det, så ved jeg
at lyset brænder for dig!
- Og kigger du op, er der nok en vej…

- Ja, kigger du op, er der nok en vej.
Også selvom vi alle sammen går lidt på line i øjeblikket!
Her gik vi og troede, at sangen "Linedanser" kun er for konfirmander! Men statsminister Mette Frederiksen sagde for flere uger siden:

Dette med at komme igennem Corona krisen er lidt ligesom at gå på line: "hvis vi står stille, kan vi falde, men hvis vi går for hurtigt frem, kan det gå galt".
Så - ét skridt ad gangen.

Det er dejligt at have venner og familie at tage de skridt sammen med, ud på linen.
I Danmark lige i øjeblikket er vi et helt folk, der går på line. I verden er vi en hel menneskehed, der går på line.
Men de allervigtigste skridt tager vi hver for sig:

"Du må turde træde ud
hvor dit liv kun er dit
Det briste eller bære må
dette ene skridt.
Give fra dig hvad du magter
da ser du
en dag du nåede ud
og danser til himmelens stjerneskud".

Og hov, så var der faktisk pludselig en himmelsk dimension i det hele.
Der kom én, der gik ved siden af dig. En himmelsk ven. En bror. Én, der vil gribe dig, når du falder, ligesom dine forældre gjorde, da du var lille.

Hans navn er Kristus. Hele kristenheden, hele kristentroen, har navn efter ham.
I konfirmander og jeres familier skulle ved konfirmationen have hørt en tekst fra Johannesevangeliet læst op, hvor Kristus beskrives som en hyrde, der har sin flok omkring sig.

Denne flok, altså alle os, beskrives som en flok får. Det er ikke for at være grov, Jesus kalder os får, men det var for, at det skulle være lettere at forstå for folk på dén tid, der bl.a. levede af at holde får.

"Mine får hører min røst", siger Jesus, "og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv. Og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd".

Sådan er den gode hyrde. Han kalder på sin flok, han svigter ikke flokken. Han er trofast og opofrende.
Det lover han, når man bliver døbt:
"Og se, jeg er med jer alle dage, indtil verdens ende".

Kære konfirmander! Vi glæder os til at se jer, NÅR konfirmationsdagene kommer, hvor I skal have bekræftet jeres dåb.

Og kære alle i andre, der også længes mod åbne kirker, med gudstjenester, bryllupper, dåb og en dybfølt afsked med de kære: vi glæder os også til at dele jeres glæder og sorger med jer, i åbne kirker.
Amen.

Lad os synge nr. 787 i Salmebogen, "Du, som har tændt millioner af stjerner".

787.Mel.: Erik Sommer 1981

1. Du, som har tændt millioner
af stjerner,
tænd i vort mørke en tindrende tro.
Du er vort lys, og du vogter og
værner
os, så vi sover i tryghed og ro.

2 Tak for den lysende dag, der er
gået,
gaven til os, dine hænder har rakt,
Tilgiv os det, som vi ikke fik nået,
tilgiv alt ondt, vi fik gjort eller sagt!

3 Tak for hver glæde, der fyldte vort hjerte,
hver gang du gjorde vort liv til en fest.
Hjælp os at bære hver byrde, hver smerte,
du ved alene, hvad tjener os bedst.

4 Tak for de mennesker, som blev vor støtte,
når vi fandt vejen besværlig at gå.
Hjælp os i morgen at hjælpe forknytte,
mød du os selv i de svage og små!

5. Du, som har tændt millioner af stjerner,
mørket i verden vil du byde trods.
Du er vor Far, den, der vogter og værner,
lys i det mørke, der kommer fra os.
Johannes Johansen 1981 og 1982.

Kære alle sammen! Jeg ønsker for os alle, at vi snart må kunne se et liv og en fremtid uden coronaens skygge. Skyggen vil følge os i lang tid, så vi må holde fast ved alle de gode vaner og holde fast ved troen, håbet - og kærligheden!

Fader vor
Fader vor, du som er i Himlene,
helliget vorde dit navn, komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen, således også på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld,
som også vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde,
thi dit er riget og magten og æren i evighed.
Amen.

Velsignelsen
Herren velsigne dig og bevare dig,
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig,
Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred.
Amen.

Tak fordi du var med her i Orte Kirke i dag.
Hvad fremtiden vil bringe for gudstjenester i kirkerne, ved vi ikke lige nu. Næste lørdag d. 2. maj skulle der have været konfirmation i Skydebjerg Kirke. Men vi håber at kunne invitere jer indenfor i Skydebjerg Kirke til en videohilsen på søndag!
Pas på hinanden. Gå med fred, og må Gud være med jer!



Søndagshilsen d. 19. april 2020. Fra Kerte Kirke.


Herren velsigne dig og bevare dig
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig
Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred!
Amen!

Velkommen indenfor i Kerte Kirke. Kirken er desværre corona-lukket i denne tid, ligesom alle andre kirker i Danmark. Vi savner kirkerne!
Kerte Kirke er del af et pastorat, der består af Skydebjerg, Orte og Kerte Kirker.

I fredags var der morgensang med Phillip Faber på TV som vanligt, og jeg kom til at savne kirkerne endnu mere.
Først sang vi "Spænd over os dit himmelsejl", som står i både Salmebogen og Højskolesangbogen, og bagefter sang vi "Livstræet", som står i Højskolesangbogen.
"Livstræet" er en signatursang ved mange begivenheder her i Kerte Kirke, ligesom den er i andre kirker. Og "Spænd over os dit himmelsejl" synger vi også ofte.

Omkvædet i "Livstræet" lyder:

Lad dem lege i livstræets krone,
Lad dem føle, at livet er stort,
Lad dem skue de blå horisonter
Og himmelhvælvingens port.

Og "dem", der skal se himmelhvælvingens port - det er dem - os - når vi føler, at der er så meget, der kan trykke, gøre dagen trist og grå…
Men så er det, vi beder om, at vi kan få lov at "skue de blå horisonter og himmelhvælvingens port".
Hvis himmelhvælvingen har en port, så må det betyde, at vi har adgang. Der er en åbning. Til Gud. Som der står i Johannes' Åbenbaring: "Jeg har lukket en dør op for dig, som ingen kan lukke i".

Gud har ikke trukket sig tilbage og ladet os alene med en virus.
Det bedste, vi kan gøre, er at kigge opad. Se de blå horisonter, se himmelhvælvingens port. Ikke blot kaste et ligegyldigt blik på himmelhvælvingen, men virkelig SE. "Skue", som sangen siger.

At skue er nok et gammeldags ord, men det betyder lidt mere end blot at se eller kaste et blik på.
Når man skuer noget, så ser man dybere. Man ser noget mere, end man kan se med det blotte øje.

Kan i huske i salmen "Her vil ties, her vil bies", nr. 557 i Salmebogen, hvor vi synger:
"Kom min due, lad dig skue,
lad dig skue med olieblad!
Se! nu er stunden næsten oprunden,
næsten oprunden, som gør dig glad."

Den står i dét afsnit i salmebogen, der hedder "Evighedshåbet", så den handler om andet og mere end vores jordiske liv. Det viser også tilbage til Noa i Noas Ark. Han ventede og ventede på, at syndfloden var overstået, han stod og skuede ud over verden og bad: "Kom nu til syne, due, lad dig skue, med en olivengren i næbbet".

For det vil være tegnet på, at verden atter er beboelig, at der er træer og buske et sted derude, frugt og føde, og det vil være et synligt et tegn på, at Gud har været nådig!
Det er dét, jeg mener med, at ordet "skue" betyder mere end bare dét at se. Man skuer videre end dét, man kan sige sig selv, alt det logiske.

"Lad os skue de blå horisonter
og himmelhvælvingens port".

Gud er der. Åbner sin port for os. Han spænder sit himmelsejl over os, Han rører jorden med sin finger. Han bringer lys, sætter sin bue i skyerne. Han er himmelbuens Herre, sætter et skjold - mod mørke, død og krigens vold.

Vi behøver hjælp til at kunne skue mere end dét, vi kan se med det blotte øje.
Dén hjælp får vi gennem dét, Jesus har sagt og gjort.

I påsken forstod vi måske en del af det: at langfredags lidelser mod døden var et menneskeligt vilkår, som Jesus tog på sig. For vores skyld.
Det gik op for os langfredag, at Jesus tog en gemen røver med sig - ind i Paradis. Fordi røveren troede ham.
Og påskedag kunne vi høre, hvordan Jesus giver os et håb om at komme med ham i Paradis - engang.

Denne søndag er så 1. søndag efter påske.
Jesus er opstået fra de døde. Han åbenbarer sig nu igen for nogle af sine disciple, på bredden af Tiberias Sø.
Disciplene er rastløse, tager ud at fiske, men fanger ingenting natten igennem.

Om morgenen ser de en mand inde på strandbredden. Det er selvfølgelig Jesus, men det ved de ikke. Endnu.
Manden siger: "Prøv at kaste nettet ud på højre side af båden".
Og SÅ får de fisk i nettet - 153 store fisk!

På forhånd havde Jesus tilberedt fisk og brød på et bål af trækul inde på stranden. "Kom og spis", siger han.
De kigger forsigtigt på hinanden, Jo - det ER ham!

Og mens de sidder og spiser, er det hele på én eller anden måde ligesom før, så dagligdags.
Og alligevel er ingenting som før.
Heller ikke for disciplen Simon Peter, for han skal have en særlig rolle.
"Simon, elsker du mig mere end de andre"? spørger Jesus.
"Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær", svarer han.
"Vogt mine lam"! siger Jesus.
Jesus spørger 2. gang om det samme: "Elsker du mig"?
"Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær".
"Vær hyrde for mine får"!

Da Jesus spørger 3. gang - Elsker du mig? - bliver Simon Peter ked af det.
"Herre, du ved alt! Du ved, at jeg har dig kær"!
"Vogt mine får"!

Så kommer Jesus med en forudsigelse: "Peter, fra du var ung og til nu har du haft din frihed. Du kan selv klæde dig på og gå, hvorhen du vil.
Men når du bliver gammel, vil du blive klædt på af andre og blive ført et sted hen, hvor du ikke selv vil".

Dét sted er den nuværende Petersplads i Rom, med Peterskirken, opkaldt efter apostlen Peter. For hér blev Peter korsfæstet og led døden.

Han havde vogtet Jesu lam og får, været en hyrde for flokken.
Engang havde han forrådt Jesus. Tidligt langfredag morgen. Før hanen galede.
Men selv én, der engang har forrådt sin egen hyrde, kan senere blive en fuldgyldig hyrde for andre.
Dét er nåde! Amen.

Kære alle sammen! Jeg ønsker for os alle, at vi snart må skue et liv og en fremtid uden coronaens skygge. Skyggen vil følge os i lang tid, så vi må holde fast ved alle de gode vaner og holde fast ved troen, håbet - og kærligheden!

Fader vor
Fader vor, du som er i Himlene,
helliget vorde dit navn, komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen, således også på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld,
som også vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde,
thi dit er riget og magten og æren i evighed.
Amen.

Velsignelsen
Herren velsigne dig og bevare dig, Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig,
Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred.
Amen.

Tak fordi du var med her i Kerte Kirke i dag.
Hvad fremtiden vil bringe for gudstjenester i kirkerne, ved vi ikke lige nu. Næste lørdag-søndag d. 25.-26. april skulle der have været konfirmation i Orte Kirke.
Det bliver der ikke! Men måske kan vi mødes på skærmen, også i næste uge.
Planen er, at kirkesanger René Kappendrup vil synge "Linedanser" og "Du, som har tændt millioner af stjerner" her på skærmen, som en hilsen til konfirmanderne og til alle os andre, som lige nu tilbringer tiden i venteposition på så mange gode ting.
Vi har også en optagelse i støbeskeen fra Skydebjerg Kirke, hvor konfirmationen skulle have været d. 2. maj.

Pas på hinanden. Gå med fred, og må Gud være med jer!



Påskehilsen, Påskedag og 2. påskedag


Herren velsigne dig og bevare dig
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig
Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred!
Amen!

Kristus er opstanden - ja, han er i sandhed opstanden!

I skal forestille jer, at vi er trådt indenfor i Kerte Kirke. Kirken er lukket denne påske 2020, men vi kigger ind i dag for at fejre, at påskedag er kommet.
Med opstandelse, lys, glæde!

Jeg hedder Susanne Andersen, og jeg er præst her ved Kerte Kirke, og også ved Skydebjerg og Orte Kirker.
Påskedag er glædens dag. Midt i alle tidens udfordringer vender påsken tilbage, også i år.

Hvis ikke det havde været for Coronaen, skulle der have været en flok glade mennesker her i kirken. Der skulle have været fantastisk musik og salmesang. Brød og vin i nadveren, Jesu legeme og blod.

Der skulle have været fællesskab om det glade budskab, at Jesus opstod fra de døde.
Og selvfølgelig skulle vi have haft kirkekaffe og påskeæg og de dér kager, der kaldes "lussinger". Eller "øretæver". De serveres fast hér.

Så ville vi have givet den sædvanlige - og forventede - ros til Jørn Erik for kaffen og for den smukke kirkepyntning.
Og vi ville være gået glade hver til sit, hjem til hver vores påsketraditioner derhjemme…

Nå. Nu fik jeg sagt "glade" 3 gange på kort tid. Og jeg fik også sagt ordet "glæde".
Kan vi tillade os at glædes i denne påske 2020? I coronaens tid?

Ja! Vi skal finde glæden.
Påskens glade budskab om liv og håb gælder - selvom vi står i en global sundhedskrise.
Ja, det gælder i dén grad nu!
Ganske særligt nu, hvor vi med bæven afventer næste pressemøde og dets budskab.

Jeg sagde noget om, hvad vi ville savne fra påskegudstjenesten: fællesskabet, musikken, salmerne, opstandelsesbudskabet, nadveren, kirkepyntningen, kaffe og påskeæg.

Kaffe og påskeæg har I måske selv derhjemme. Musik og salmer kan I også synge, og gudstjenester i radio og TV eller på nettet kan I se og høre.
Nadveren det er svært, ja. Man kan sidde klar med brød og vin selv derhjemme under transmissionen.

Martin Luther sagde engang, at under krig og katastrofer måtte mennesker sommetider undvære at komme til alters, men det ville ikke komme dem til skade!

Hvad angår kirkepyntning har Jørn Erik lavet påskepynt på alteret til os - den vil blive sat uden for kirken i påsken til at lyse op.

Og budskabet om opstandelsen? - det lyder sådan her:

Efter sabbatten, da det gryede ad den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til graven.
Og se, der kom et kraftigt jordskælv.
For Herrens engel steg ned fra himlen og trådte hen og væltede stenen fra og satte sig på den.
Hans udseende var som lynild og hans klæder hvide som sne.
De, der holdt vagt, skælvede af frygt for ham og blev som døde.

Men englen sagde til kvinderne: "Frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt.
Kom og se stedet, hvor han lå.

Og skynd jer hen og sig til hans disciple, at han er opstået fra de døde. Og se, han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham. Nu har jeg sagt jer det".

Og de skyndte sig bort fra graven med frygt og stor glæde og løb hen for at fortælle hans disciple det"
.
Amen!

"Med frygt og stor glæde".
Jesus var død langfredag, han var blevet begravet.
Det var slemt, men de to Maria'er vidste jo, at det var sådan, det var.

Nu tog de ud til hans grav, som var en klippehule, for at se, hvordan der så ud.
De havde ikke planlagt så meget på forhånd, det gør man ikke i ekstraordinære situationer, hvor man er oprørt og bange.

Det behøvede de heller ikke, for Gud greb ind og sendte sin engel til at fjerne den store sten foran gravhulen.
Jeg holder meget af et billede, som jeg husker fra min barndoms billedbibel, hvor englen sidder oven på stenen og ser næsten triumferende ud.
"Ha! Her ser I den tomme grav. Her ser I Guds kærlighed, her ser I Jesus, som har overvundet døden.
Eller rettere: I ser ham ikke, for han er opstået fra de døde. Gå hjem til hans disciple og fortæl dem dét"!

Og det gjorde de så - med frygt og stor glæde!
Ligesom vi kan gøre i denne påske: føle frygt - og samtidig stor glæde, fordi frygten ikke står alene.
Den bliver rammet ind af påskens glæde.

I ved jo måske, at der i Det Ny Testamente er 4 evangelister: Matthæus, Markus, Lukas og Johannes.
De beskriver tingene med forskelligt ordvalg.
Men de er alle 4 fuldstændig enige om påskens budskab: graven var tom påskemorgen. Jesus var opstået fra de døde.

Vi har foreløbig hørt Matthæus' måde at beskrive det på.
Hvis I var kommet i kirke 2. påskedag, ville I have hørt Johannes' måde at beskrive påskemorgen.

Maria Magdalene var stået meget, meget tidligt op påskemorgen. Det var mørkt endnu.
Men da hun kom hen til graven, kunne hun se, at stenen var blevet flyttet væk fra graven.

Så skynder hun sig hen for at hente de to disciple Simon Peter og Johannes, og de kommer drønende og ser det samme som hun: det eneste, der er inde i graven, er dét tøj, Jesus var svøbt ind i, da han lå i graven.
Dét klæde, han havde haft over hovedet, var blevet rullet sammen og lå for sig selv.

De to disciple så - og troede!
For nu kunne de jo bedre forstå dét, som Jesus hele tiden havde sagt til dem: at han skulle opstå fra de døde.
Aha! Så gik de hjem igen.

Men Maria Magdalene kunne ikke finde ud af at gå hjem igen. Det hele var for mærkeligt og sørgeligt. Så hun stod bare og græd uden for graven.
Så hun vil lige se en ekstra gang ind i gravhulen, og dér ser hun to engle, én ved hovedet og én ved fødderne.
"Kvinde, hvorfor græder du"? spørger de.

"Åh, det er så forfærdeligt. Jesus var blevet begravet hér, men nu er der nogen, der har flyttet ham"!

Pludselig stod havemanden ved siden af hende, og han spurgte om det samme: "Kvinde, hvorfor græder du? Hvem leder du efter"?

Og pludselig forstod Maria, at det slet ikke var havemanden! Det var Jesus selv, og det forstod hun i dét øjeblik, han sagde hendes navn: "Maria"!

Det kan være fuldstændig øjenåbnende at blive kaldt ved navn. Det var det for Maria.
Og hun rækker selvfølgelig ud efter Jesus for at holde ham fast. Men han siger til hende:
"Du må ikke holde mig fast. Jeg er endnu ikke steget op til Faderen. Men det gør jeg snart, og det skal du gå hen og sige til disciplene".
"Noli me tangere": det hedder dette motiv. "Rør mig ikke". Jeg både er her og er her ikke." Fra nu af er jeg der for alle mennesker, fra min plads i Himlen".

"Jeg har set Herren", sagde Maria Magdalene. Til disciplene og garanteret til alle, der gad høre på hende. Og sikkert også dem, der ikke gad.

På et tidspunkt i deres liv kan alle nemlig få brug for at høre, hvad Maria Magdalene sagde denne påskemorgen: "Jeg har set Herren".

For det kan betyde alverden at få dén trøst og opmuntring fra et vidne - ja, et opstandelsesvidne som Maria.
Rigtig glædelig påske!
Amen.

Fader vor
Fader vor, du som er i Himlene,
Helliget vorde dit navn, komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen, således også på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld,
som også vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde,
Thi dit er riget og magten og æren i evighed.
Amen.

Velsignelsen
Herren velsigne dig og bevare dig,
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig,
Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred
.
Amen.

Tak fordi du var med her i Kerte Kirke i dag.
Hvad fremtiden vil bringe for gudstjenester i kirkerne, ved vi ikke lige nu.
Så måske bliver det på en skærm, vi kommer til at mødes på den ene eller den anden måde i tiden, der kommer.

Pas på hinanden!

PS. Ikonen "Noli me tangere" er skrevet, som det hedder, af Victoria Schackingers hånd i Nr. Næraa Præstegård i februar 1998.

Påskehilsen, Skærtorsdag og Langfredag


Herren velsigne dig og bevare dig
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig
Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred!
Amen!

I skal forestille jer, at vi er trådt indenfor i Orte Kirke. Kirkerne i Danmark er lukket denne påske 2020, men vi kigger ind i dag for at tænke over to af påskens dage: skærtorsdag og langfredag.

Hvorfor hedder det egentlig skærtorsdag?
Det har noget at gøre med at blive ren og skær til påske. Skærtorsdag var en renselsesdag for jøderne, og Jesus var jo født som jøde.
Skærtorsdag skulle man blive ren, både udenpå og indeni, i det indre menneske.
Derfor hedder det skærtorsdag: det gjaldt om at blive ren og skær.

Som ganske ung havde jeg et sommerferiejob: jeg gjorde rent på et lille sygehus i Jylland, nærmere bestemt på operationsstuerne. Det var dengang, sådanne sygehuse fandtes.
Og hvis ellers man som sådan en ung pige på 20 år kunne se bort fra, hvad det var, man gik og svabrede op fra gulvet og fjernede fra operationslampen - så var det såmænd et fint sommerferiejob.

Der var en gæv operationssygeplejerske. Hun havde en bestemt replik, før en operation kunne gå i gang, og dén replik havde en betryggende virkning på mig, den lavest rangerende rengøringsvikar.

Hun sagde: "A goer i wask"!
Eller i en anden variant: "Nu goer a i wask"!

Ja, nu gik hun i vask, ind til vaskene, som jeg forhåbentlig havde gjort ordentligt rene og sprittet. Og hun gik i gang med dét, I ved, med at vaske hænder helt op over albuerne, skrubbe og skure, også dét stykke mellem håndled og selve armen, hvor der kan sidde nogle fede bakterier.
Hænderne opad, så der ikke kunne komme nyt snavs til.
"A goer i wask"!

Og nej, selvfølgelig var det ikke noget i sammenligning med det helt store udtræk i disse måneders corona værnemidler på sygehusene.
Men det var betryggende, for det var jo egentlig så dagligdags, og jeg er kommet til at tænke på det, netop fordi der er så stort fokus på hygiejne nu.

"Wi goer i wask"!
Hele tiden, mange gange om dagen.
Hen til vasken, for at blive rene.

Skærtorsdagens tekst fra Johannesevangeliet handler også om vask. Ikke håndvask, men fodvask.
Jesus vasker sine disciples fødder skærtorsdag. Og de fødder var altså ret støvede, må vi gå ud fra.
Ligesom når vi en sommerdag går i bare fødder i sandalerne, ud ad en tør grus- eller jordvej.

Det var naturligt, at hvis man var blevet inviteret på middag et sted på Jesu tid, så stod værten klar med vand.
Så kunne gæsten få vasket hænder og blive frisket lidt op i ansigtet.

Men fødderne - hvis de skulle vaskes, blev der kaldt på tjeneren eller sågar en slave.
Så det er ikke det første, disciplene tænker på, da de sidder til bords med Jesus skærtorsdag aften: at han vil vaske deres fødder. Som en slave ville gøre.

Men det gør han altså! Jesus smøger i bogstavelig forstand ærmerne op, tager forklæde på og fylder vaskefadet med vand.
Så giver han sig til at vaske fødder på disciplene.

"Nej, nej", siger disciplen Peter. "Stop dét der, du er da ikke min tjener. Det skal jo være omvendt"!
"Det er sådan her, det skal være", svarer Jesus. "Vi er sammen om dét her. I morgen, fredag, skal jeg dø. Jeg er kommet for at tjene og frelse menneskene. Og dén her fodvask er bare begyndelsen.
Når jeg dør for dig i morgen, bliver jeg for alvor menneskenes tjener, med Guds kærlighed".

Og sådan blev det…
"Se, min tjener som jeg har udvalgt", siger Gud.

Nu kan I så lige kaste et blik på den smukke påskedekoration, som Ingrid har lavet til Orte Kirke.
Den bliver i øvrigt sat ud foran kirken i resten af påsken, for I kan jo ikke komme herind og se den. Men så kan I se den uden for kirken, hvis I slår et slag forbi kirken.

Men nu skal vi bevæge os væk fra dekorationen. Vi skal over til krucifikset, for nu skal det handle om - langfredag.
Med langfredag bevæger vi os - for en stund - væk fra lyset. Ind i mørket.

Med de påskehilsener, vi sender jer her, mens kirkerne er lukkede, bevæger vi os skiftevis ind i mørket og ud af det og ind i lyset igen.
Fra mørke til lys. Ligesom vi sikkert alle sammen gør flere gange dagligt, når vi er skiftevis bange - og fortrøstningsfulde.
Vi kommer til at tale om covid-19, går altså ind i mørket, noget af tiden - men så skal vi også huske at bevæge os ud af mørket igen, ind i håbet.

Det er det samme, man gør, når man er i sorg.
Man kommer aldrig over sin sorg.
Men man kommer igennem den, ved skiftevis at bevæge sig ind i sorgens mørke og se den lige i øjnene - og så give sig selv lov til at gå ud igen bagefter og være i lyset og håbet.
Gud er med hele vejen, både når vi er i mørket, og når vi går ud i lyset igen.

Og når vi taler om langfredag, bliver bevægelsen helt tydelig. Langfredags mørke. Skal blive til påskemorgens lys.
Langfredag er mørkets og dødens dag.
Se mørkets og dødens dag i øjnene. Den har været der. Jesus har hængt dér, på korset.

Og han sagde oven i købet til Gud:
"Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig"?
Så alene og forladt følte han sig. Jesus selv.
Det er vigtigt, at vi tør mærke dét.
Der kommer tider, hvor det er lige før, vi selv kan føle os dér. I forladtheden. På dén måde er vi ikke anderledes end vore forfædre.

Krucifikset her i Orte Kirke er skåret af rosentræ - skåret ud af ét stykke rosentræ.
Krucifikset er fra 1275. Svimlende at tænke på.
Det er fra før koleraens tid, ja endda før pestens tid.
Det har fået sin plads, her ved døbefonten, som er endnu ældre.

Her er altså kirkeinventar, der taler sit eget sprog.
Det har set både pest og kolera. Og nu skal kirkeinventaret også se corona.
Måske ikke inde i kirkerummet - men så i hvert fald i det danske samfund.
Et langfredagsmørke kan lægger sig over os, når vi kommer til at tænke på dét.
Vi står og tripper sammen med sundhedsmyndighederne og statsministeren - åbne samfundet igen eller ikke åbne? Hvornår og hvordan? Nu ved vi lidt mere, men ikke alt.

Vi kan risikere, at dét, vi gennemlever nu, kun er 1. halvleg.
Der kan komme en 2. halvleg, senere på året. Eller næste år.

Jeg ved ikke meget om fodbold, men jeg har dog en fornemmelse.
En fornemmelse af, at det må være bedre at kæmpe som gale og gå til pause efter 1. halvleg og være foran 3-0.
Noget bedre end at gå til pause og være bagud 0-3.

Hvis det står 1-1, når vi går til pause, er det FOR spændende.
Så lad os blive i kampen mod Corona smitten.
Nu er vi vel alle sammen kommet ind i kampen og er gået i vask?

Kære alle! Skærtorsdag og langfredag er eftertænksomhedens dage. Gå trygt ind i mørket. Jesus har været der, så han ved, hvordan der er. Og han ved, du kommer ud af mørket igen, ud i påske morgenrøden.
Amen.

God påske & Guds velsignelse!

Næste videohilsen optages i Kerte Kirke og kommer til at handle om påskedag. Om glæden, der kommer efter fortvivlelsen.

Fader Vor
Fader vor, du som er i Himlene,
helliget vorde dit navn, komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen, således også på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld,
som også vi forlader vore skyldnere.
Led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde,
thi dit er riget og magten og æren i evighed.
Amen.

Velsignelsen
Herren velsigne dig og bevare dig Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred!
Amen!

Søndagshilsen d. 5. april 2020, Palmesøndag.


Herren velsigne dig og bevare dig
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig
Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred!
Amen!

Hjemme i haven i Kerte har jeg en lille spurv, der kan gå på vandet.
En aflang plasticbalje, der er fyldt med vand. Om morgenen, efter frost, bliver der hældt lidt kogende vand oven på isen. Så er der lynhurtigt drikke- og badevand igen. Her skelner vi ikke. Kattene drikker også af det, det smager bedre end det rene vand inde i vandskålene i huset.
Så der er altså den aflange balje, som spurven er nødt til at bruge, for solsorten har belejret den runde, lidt mindre balje, som han bruger på solsortevis og bader skiftevis brystparti og bagparti.

Spurven er for lille til dét. Så den har udviklet en teknik, hvor den sætter fra i den ene ende af baljens kant, flyver lavt hen over vandet og lander ude på vandet, hvor den i brøkdelen af et sekund løber på vandoverfladen og plasker vand op under sig og renser sig - og lynhurtigt er den så ovre på den anden side, på kanten, og så begynder det forfra. Sådan en 8-10 gange, så er badet overstået.
Og nej, det er ikke en vandstær: Selvom jeg er sikker på, at Brænde Å er vandstær-område.

Dét med at gå på vandet er ikke en fremmed tanke for os.
Mange mennesker vil have det på top 3, hvis de skulle nævne nogle egenskaber, Jesus havde.
Det kan I selv se her, hvor konfirmanderne har arbejdet med motivet: Da Jesus gik på vandet på Genesaret Sø. Ud for at redde disciplene, der sad i båden og var ved at dø af skræk.

Det er et mirakel. Også mere et mirakel end at min lille fugl går på vandet i fuglebadet. Det tager immervæk længere tid at vandre ud midt på søen, end det tager at flyve ud midt i fuglebadet.

Når Jesus gør det, er det heller ikke for at vise sig - "Se, hvad JEG kan"!
Jesus gør det for at sige til sine disciple og til os alle sammen: "Se, hvad GUD kan"!

Ligesom englen sagde til Maria på Marias Bebudelsesdag: "Intet er umuligt for Gud".
At gå på vandet var et mirakel, som skulle vise disciplene: "I skal ikke være bange - for Gud står os nær".

Vandet var konfirmandernes valg af tema. Og de blev lynhurtigt klar over, at vand og dåb er helt centrale temaer i kristendommen - derfor skulle der også være et billede af Jesu dåb. Dét billede ser I her:

Vi ser Johannes Døberen, der døber. Vi ser Helligånden, der daler ned over Jesus, i skikkelse af en hvid due. Det er Gud, der sender duen, altså Helligånden.
Vand og Helligånden - siden Jesus blev døbt i Jordanfloden har vi samledes om dåb i det, der blev den kristne kirke, hvor vi netop døber med vand og Helligånden.
Så selvom vi henter vand fra en almindelig vandhane og hælder det i dåbsfadet - så bliver dette vand alligevel fyldt med Helligånd og dermed helligt, lige i dét øjeblik det bliver brugt i dåben.
Barnet - eller den voksne! - bliver døbt i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

Det var konfirmandernes to billeder fra Det Nye Testamente.
Konfirmanderne er også i gang med et billede fra Det Gamle Testamente. Dét billede er ufærdigt - indtil videre. Corona virussen satte lige en stopper for arbejdet, men det er vores ambition, at billedet skal stå færdigt til konfirmationen.
(Der er planlagt konfirmation i Orte Kirke d. 27. og 28. juni, samt d. 29. august. I Skydebjerg Kirke også d. 27. juni).

Billedet forestiller Moses, der skiller Det Røde Hav. Og igen er det ikke mennesket Moses, der skiller havet. Det er Gud, der gør det, gennem et menneske.
På et tidspunkt i Bibelhistorien, også beskrevet i Det Gamle Testamente - det er lige efter fortællingen om syndfloden og Noas Ark - siger Gud til menneskene:

"Se, nu sætter jeg min bue i skyerne - det er en regnbue! Og når I så ser regnbuen på himlen, så ved I, at I ikke skal være bange. Så skal I tænke på mig", sagde Gud.

Jeg bliver altid så glad, når jeg ser en regnbue. Den er så smuk, i alle regnbuens farver! Det er en gave, og jeg bliver rolig.

Forleden dag så jeg en regnbue - i vasken i mit bryggers! En lille miniregnbue, nede i vasken. Hvordan kunne det gå til?
Jo, jeg var i gang med at skure og skrubbe nogle glas og plasticbøtter, fordi jeg var bange for, at der var corona virus på. Ja, grin I bare, men det var jeg altså.
I vindueskarmen havde jeg lige sat nogle store 1 ½ liters og 2 liters danskvand foran ruden.

Og det hele gik op i en højere enhed: vinduesruden, dansk vanderne, vandet fra vandhanen, bøtterne jeg nervøst skrubbede virus af - og solen uden for vinduet. En regnbue nede i vasken.

Så snart jeg fjernede én af tingene, forsvandt regnbuen. Men regnbuen kom igen, når jeg førte tingen tilbage.
Det var en stor trøst, midt i angsten for virus.
Og derfor vil jeg til slut gerne tage jer med ned i Børnehjørnet her i Orte Kirke.
Der hænger nemlig en gave, kirken har fået, som også gør mig glad.

Ja, hernede hænger Noas Ark. Det er en gave til kirken fra 1., 2. og 3. klasse fra Frøbjerg Orte Friskole. Et kæmpe billede med masser af dyr, levende væsener, som var med i Arken. TAK her fra kirken til børnene, som har skabt værket.
Det bliver dejligt, når skolen åbner igen, og når kirken åbner, og vi kan ses igen, alle sammen.

Nu er det foreløbig snart påske - en meget stor højtid i kirken.
Jesus red ind i Jerusalem palmesøndag, på et æsel. Palmesøndag er d. 5. april i år.
Jesus spiste sit sidste måltid sammen med sine disciple, og indstiftede nadveren, skærtorsdag. Skærtorsdag er d. 9. april i år.
Jesus døde på korset langfredag. Langfredag er d. 10. april.
Og Jesus opstod fra de døde, til stor herliggørelse, påskedag - søndag morgen. I år d. 12. april.

Hvad disse påskedage betyder for os alle sammen, vil vi vende tilbage til med flere små video- og teksthilsener.
God påske & Guds velsignelse!

Fader vor
Fader vor, du som er i Himlene,
helliget vorde dit navn, komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen, således også på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld,
som også vi forlader vore skyldnere.
Led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde,
thi dit er riget og magten og æren i evighed.
Amen.

Velsignelsen
Herren velsigne dig og bevare dig
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig
Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred!
Amen!

Søndagshilsen 29. marts 2020.
(Udskrift af videohilsen på hjemmesider og facebook).

Her er en hilsen midt i Coronaens tid, optaget i Kerte Kirke.

Jeg hedder Susanne Andersen og er præst i Kerte, Orte og Skydebjerg Kirker. Jeg bor her i Kerte Præstegård.

Kerte Kirke er lukket i denne tid. Ligesom alle andre kirker. Desværre.
Ellers plejer jeg tit at gå en tur op i kirken for at sætte mig. Jeg beder en bøn, og jeg kigger på altertavlen, krucifikset, det historiske inventar, navnene på mennesker, der har haft denne kirke som deres kirke.

Jeg tænker på, hvad der blev deres livsvej - deres sidste dage, hvem der blev deres efterkommere.
Hvad de måtte gennemleve af glæder og trængsler, lykke og ulykke, sygdom og helbredelser.
Jeg tænker på alle de bønner, der er blevet bedt hér.

Her på det seneste har jeg også tænkt på et bestemt sted i Det Nye Testamente, som nu har fået en dybere mening for i hvert fald mig selv.

Det står i Jakobsbrevet og lyder sådan her:
Og nu I, som siger: "I dag eller i morgen vil vi rejse til den og den by og blive der et år og drive handel og tjene penge" - I som ikke aner, hvordan jeres liv er i morgen; I er jo kun en tåge, som ses en kort tid og så svinder bort. I skulle hellere sige: "Hvis Herren vil, så skal vi leve og kan gøre det eller det".

Før corona pandemien kunne nogle måske tænke: Arh, det er da vist lidt moraliserende…
Men nu, i denne svære tid, finder man for alvor ud af, at sådan er det.

Alle vore planer om arbejde og rejser, fester og fejringer, handel og erhverv: vi aner ikke, hvordan vores liv er i morgen.
Vi kan bare håbe og bede. Og vente. Og hvis Herren vil, så skal vi leve og kan gøre det eller det…

Håbe, bede og vente.
På altertavlen her i Kerte Kirke ser vi Jesus, med støvede fødder i sandaler. Motivet er dét, der bliver sagt i dåbsritualet:

Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem. Disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem:
"Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds Rige er deres.
Sandelig siger jeg jer, dén, der ikke tager imod Guds Rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det."
Og han tog dem i favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem.

Nu er vi sårbare. Ligesom et lille barn.
Vi tager imod Guds rige ligesom et lille barn.
Kære alle os sårbare mennesker, der nu er som børn:
Vi må håbe, bede og vente.
Hvis Herren vil, så skal vi leve og kan gøre det eller det…

Jesus Kristus,
Vi beder for alle de syge - både dem med covid-19 og dem med alle andre sygdomme.
Vi beder for vores land og dets syge, og for alle sygdommens ofre ud over hele verden.

Fader vor
Fader vor, du som er i Himlene,
helliget vorde dit navn, komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen, således også på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde,
thi dit er riget og magten og æren i evighed.
Amen.

Velsignelsen
Herren velsigne dig og bevare dig,
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig,
Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred.

-----

- Kender I for øvrigt historien om den spanske prinsesse Isabellas særk, altså hendes underkjole?
Hun var datter af den spanske kong Filip d. 2. og gift med den østrigske ærkehertug Albrecht.

Under en belejring af byen Oostende i 1601 svor Isabella, at hun ikke ville skifte sin særk, før byen faldt.
Det kunne jo nok opmuntre hendes mand til en indsats i krigen! Alligevel varede belejringen 3 år! Så 3 år i den samme underkjole. Hun holdt ud, indtil tiderne blev bedre.

Måske sagde Isabella, da de var nået halvvejs: "Nå, husbond, byen er ikke faldet endnu? Så vender jeg da bare særken"!
Ligesom i den gamle talemåde:
"Renlighed er en god ting", sagde kællingen. Hun vendte særken til nytår.

I billedlig forstand kommer vi også til at vende særken et par gange under denne corona krise. Bedst som vi tror, krigen mod coronavirus er slut - så er den måske ikke slut alligevel, og vi må vende særken.

Mine bedste ønsker til jer alle sammen.

Søndagshilsen den 22. marts 2020

Herren velsigne dig og bevare dig
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig
Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred!
Amen!

Min mor blev konfirmeret i oktober 1940. I en vanskelig tid, i et besat Danmark.
Det er 80 år siden, og jeg har to konfirmationssange, som blev skrevet til hende dengang - for 80 år siden. Jeg har også et billede af hende, i konfirmationskjolen, som sikkert har været hjemmesyet, af beskedne materialer.

Dengang var der både efterårs- og forårskonfirmation.
Nu holder langt de fleste kirker kun forårskonfirmation.

I år gør omstændighederne, at vi ikke får nogen forårskonfirmationer i Danmark, men til gengæld både sommer- og efterårskonfirmationer.
De kommer til at strække sig fra juni til oktober. Det bliver mærkeligt.
Jeg vil gerne sige tak til jer konfirmationsfamilier, fordi I holder modet og glæden oppe hos hinanden, både konfirmander, forældre og søskende.

Det gælder for os alle sammen, unge og gamle og alle midt imellem, at vi skal vise hinanden, at vi godt kan tåle at gøre tingene anderledes, når vi skal.
Vi skal tåle en vanskelig tid. På én eller anden underlig måde giver det nemlig overskud til at hjælpe og trøste dem, der er ude i situationer, hvor det faktisk gælder liv eller død.

Og vi har pligt til at fortælle hinanden, at der er lys og håb, fordi Gud er der og vil hjælpe os med at holde fast i dette håb.

Om Dronningen også, ligesom konfirmanderne, kan udskyde sin 80 års fødselsdagsfest, ved jeg ikke. Men hun er gået foran ved at vise, at det ikke er d. 16. april, der skal fejres stor, rund fødselsdag.

Netop torsdag d. 16. april skulle konfirmanderne og jeg have øvet konfirmationen: hvordan skal vi gå, sidde, stå…
Nu bliver det udsat, og det skal vi tåle - ligesom rigtig mange mennesker tåler mange ting i disse uger.

Corona pandemien kan på nogle områder sammenlignes med Den spanske syge:
Der er mange mennesker, der uafhængigt af hinanden har talt til mig om den spanske syge i 1918. Én skriver bl.a.:
Jeg har tænkt så meget på min mor i denne tid. Hun var 8 år, da den spanske syge begyndte.

Andre har minder om polio epidemien i 1952. Mange børn blev smittet og indlagt, og på grund af smittefaren måtte de ikke få besøg af deres forældre og søskende - kun kigge på dem gennem et vindue. Men der var en sygeplejerske, der holdt de syge børn i hånden, så jeg på et billede fra dengang.

Det er også en slags vindue, der er mellem de indlagte corona patienter og deres læger og sygeplejersker: sundhedspersonalet kigger på patienterne gennem deres rumdragter og værnemidler.

Men som en yngre kvindelig patient, der havde haft et virkelig hårdt sygdomsforløb på Intensivafdelingen, sagde i et interview:
Det betød alverden for mig, at de kiggede mig i øjnene og behandlede mig som - et menneske.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at denne næstekærlige måde, sundhedspersonalet opførte sig på, har en parallel i kristendommens næstekærlighed.

Som Jesus siger:
Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele sin sjæl og af hele dit sind -
og din næste som dig selv!

Den spanske syge… Ja, jeg skrev noget vrøvl i sidste uges søndagshilsen, tror jeg.
Jeg mente at huske en dagbogsoptegnelse, min morfar havde gjort i 1918:
"Fluesvamp er godt mod den spanske syge".

Og ja, jeg har ledt efter hans dagbog, men ikke fundet den.
Men jeg er kommet i tanker om, at han garanteret skrev noget helt andet.
Noget med, at et eller andet er godt mod
den spanske flue. Altså den spanske in-flue-nza.

Og sådan spiller hukommelsen én et puds. Ganske ofte!

Må din vej gå dig i møde - indtil vi ses igen!
Guds fred og de venligste hilsener

Sognepræst Susanne Andersen
6443 1247. LSAN@km.dk

Fader vor

Fader vor, du som er i Himlene,
helliget vorde dit navn, komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen, således også på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld,
som også vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde,
thi dit er riget og magten og æren i evighed.
Amen.

Pilgrimssangen

1. Må din vej gå dig i møde,
og må vinden være din ven,
og må solen varme din kind,
og må regnen vande mildt din jord,
indtil vi ses igen
må Gud holde, holde dig i sin hånd.

2. Må din dag se mange timer,
og må natten skænke dig sin fred,
og må mørket læge dine sår,
og må lyset leve i dit blik,
indtil vi ses igen
må Gud holde, holde dig i sin hånd.

3. Må din lut få mange strenge,
og må tanken spænde højt sin flugt,
må din visdom finde til sin brønd,
og din latter lette som en fugl,
indtil vi ses igen
må Gud holde, holde dig i sin hånd.

4. Må din tro bevare gløden,
og dit håb sit stærke vingeslag,
og må kærligheden fylde dig,
og din Gud velsigne dig og dit,
indtil vi ses igen
må Gud holde, holde dig i sin hånd.

v. 1 Per Harling v. 2-4 Holger Lissner 2005


Søndagshilsen den 15. marts 2020

Herren velsigne dig og bevare dig
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig
Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred!
Amen!

Sådan lyder velsignelsen i kirken. Siden 1500-tallet har denne velsignelse afsluttet den danske gudstjeneste.
Vi kalder velsignelsen den aronitiske velsignelse, og den stammer helt tilbage fra Det Gamle Testamente, 4. Mosebog.
Præsten Aron og alle hans efterfølgere autoriseres i 4. Mosebog til at udtale velsignelsen ved at sætte Herrens navn på menneskene.

I dag, søndag d. 15. marts - og til og med søndag d. 29. marts - kommer vi ikke til at høre velsignelsen i en søndagsgudstjeneste ved Kerte, Orte og Skydebjerg Kirker.
Derfor sender jeg jer denne søndagshilsen og Guds fred og Hans velsignelse.

Kirkerne er lukkede på grund af Coronavirus.
Min præstetelefon er ikke lukket! Ring til mig på 6443 1247, sms på 4028 7547 eller skriv på LSAN@km.dk
- Hvis du har noget på hjerte.

Velsignelsen slutter gudstjenesten.
Hér har jeg valgt at begynde min hilsen med velsignelsen.
For Herrens navn er sat på dig og mig og os alle.

**
I dag fandt jeg en kasse frem, som betyder en del for mig.
En slidt papkasse med masser af breve, salmeark fra konfirmationer og begravelser, og billeder fra min slægt. Noget af det går helt tilbage til mine oldeforældre. Det meste fra mine bedsteforældres tid.

Noget af det er kalendere, som min morfar og mormor brugte som dagbøger.
Men jeg fortabte mig i billederne og brevene i kassen, så jeg ikke nåede så langt som til disse dagbøger. Måske ligger de slet ikke i kassen, men et andet sted i præstegården?

Men jeg har på nethinden et billede af en kalenderside fra 1918 - fra den spanske syges tid. Denne spanske syge hærgede Europa, og min morfar var nervøs for den.
Det var alle.
Men så kan jeg huske, at han skrev i sine optegnelser en dag i 1918:

"_____________________ er god mod spansk Syge".

Som jeg husker det, skrev han i det tomme felt: "Fluesvamp". Eller skrev han mon "rød Fluesvamp"? Kan det passe??

Når jeg finder det, kan jeg jo vende tilbage.
Men min dengang unge morfar skrev altså for 102 år siden et godt råd mod noget, som ingen anede, hvad de skulle stille op med: den spanske syge.
Men det er helt sikkert, at han også brugte bønnen til Gud til at komme igennem en ond tid.

Ingen skal bruge fluesvamp mod Corona.
Men vi skal bruge alle de gode råd, vi bliver bombarderet med, om vand og sæbe, håndsprit (hvis vi kan få fat på det), host i ærmet, afstand til hinanden og ingen store forsamlinger. Være fornuftige og medmenneskelige, så vi ikke udsætter vore i forvejen syge og svage medmennesker for virus.

Og vi har bønnen til Gud - for at holde fast i os selv og vores tro.
Må Gud være med jer!

Med de venligste hilsener
Sognepræst Susanne Andersen.

Fader vor, du som er i Himlene,
helliget vorde dit navn, komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen, således også på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld,
som også vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde,
thi dit er riget og magten og æren i evighed.
Amen.